Vestlolland Triatlonklub
Triatlon og Duatlon events
Svømme events
Landevejscykling og MTB events
Løb og Trail event
Sociale aktiviteter
Tilmelding
Tilmelding

Vedtægter
§ 1 Navn
Foreningens navn er Vestlolland Triatlon Klub, og foreningens hjemsted er Nakskov - Lolland kommune.
§ 2 Formål
Foreningens formål er at skabe passende rammer for udøvelse af triatlon sporten.
§ 3 Medlemskab
Medlemskab kan erhverves af enhver over 15 år , som tilslutter sig foreningens formål.
Foreningen består af aktive og støttemedlemmer.
Medlemskab af foreningen kan tegnes for et helårligt kontingent. Kontingentet består af et klubkontingent, som fastsættes af bestyrelsen.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde fritage medlemmer, som har gjort en ekstraordinær indsats for klubben, for klubkontingent gennem udnævnelse af disse til æresmedlemmer, ligesom der ved en særlig indsats kan fratrækkes et givent beløb fra det næstkommende kontingentopkrævning.
Bestyrelsesmedlemmer kan forlange nedsat kontingent, svarende til passivt medlemskab, som anerkendelse for klubfremmende indsats.
§ 4 Tilknytning
Foreningen er medlem af DGI. Bestyrelsen kan på foreningens vegne søge optagelse i andre forbund, samt frit udmelde foreningen af eksisterende tilknytning, i fald det fremmer foreningens formål.
§ 5 Reglement
Der henvises til DGI's love.
Ved træning i klubregi skal man anvende godkendt sikkerhedsudstyr, herunder godkendt cykelhjelm.
§ 6 Karantæne
Medlemmer, der bevidst modarbejder eller skader foreningens omdømme eller arbejde, kan af bestyrelsen idømmes karantæne. Afgørelsen kan indankes for generalforsamlingen.
§ 7 Bestyrelsen
Foreningens bestyrelse består af op til 7 medlemmer samt en eller flere suppleanter over 18 år der vælges for 1 år ad gangen. Dog vælges formand og kasserer for en 2-årig periode. Revisor vælges for et år ad gangen.
Generalforsamlingen vælger formanden i lige år og kassereren vælges i ulige år.
Valgene afgøres ved simpelt stemmeflertal.
Såfremt et medlem ønsker det, skal afstemningen ske skriftligt.
Hvis bestyrelsesposterne ikke kan besættes, giver generalforsamlingen bestyrelsen fuldmagt til at finde et bestyrelsesmedlem.
§ 8 Regnskab
Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens økonomi. Foreningens kasserer fører regnskab, der fremlægges på generalforsamlingen. Regnskabet følger kalenderåret.
Kasserer og og et bestyrelsesmedlem tegner foreningen. Kontrol og afstemning af foreningens bankkonti foretages af kassereren.
Kassereren orienterer løbende bestyrelsen om økonomien i klubben, men det er den samlede bestyrelse, som i fællesskab er ansvarlige for regnskabet, indtil det er revideret og godkendt af revisor og generalforsamling.
§ 9 Ordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling skal holdes senest 1. marts og skal indvarsles skriftligt mindst en måned forud. Generalforsamlingen skal have følgende dagsorden:
1 Valg af dirigent.
2 Formandens beretning.
3 Kassererens beretning.
4 Behandling af indkomne forslag.
5 Budget og kontingent.
6 Valg af bestyrelse, suppleant og revisor
7 Eventuelt.
På generalforsamlingen har alle medlemmer ved betalt kontingent møde- tale- og stemmeret. En person kan højst afgive én stemme. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før denne.
Forslag til vedtægtsændringer skal ligeledes være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før og udsendes til medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen. Forslag herunder vedtægtsændringer afgøres ved 2/3 flertal. Der stilles ikke krav til, hvor mange af foreningens medlemmer, der skal være mødt op, for at forslag og vedtægtsændringer kan vedtages.
§ 10 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes enten efter bestyrelsens beslutning eller når mindst en tiendedel af foreningens medlemmer henvender sig skriftligt til bestyrelsen med formuleret forslag til dagsorden. Indvarslingen skal ske skriftligt mindst 14 dage forud.
§ 11 Opløsning af foreningen
Foreningen kan kun opløses såfremt en enstemmig ekstraordinær generalforsamling beslutter dette. Opløsning af Vestlolland Triatlon Klub skal være eneste punkt på denne generalforsamlings dagsorden.
Et evt. overskud på opløsningstidspunktet vil tilgå en lignende forening i lokalområdet.
Senest ændret ved generalforsamlingen den 15.06.2021.
Der findes allerede en profil med samme navn og mailadresse på Holdsport.dk. Vil du logge på denne, eller oprette en ny?
Vestlolland Triatlonklub
Bregnevej 21, 4900 Nakskov
#oprettet 2015