Klubnyheder

GRATIS FÆLLESTRÆNING til COPENHAGEN HALF!! Alle er velkomne hver søndag og onsdag fra søndag d. 4/8

29. juli 2019, 12.15

Skal du løbe din første halvmaraton?
Eller skal du bare løbe en mere? Uanset om du er ny eller rutineret løber, kan du træne op til Danmarks største halvmaraton i fællesskab med Vestlolland Triatlonklub.

Fællestræningen arrangeres i samarbejde med SPARTA og foregår hver onsdag og søndag fra d. 4/8 til den store finaledag d.15/9, hvor vi arrangerer bustur til Fælledparken.

Onsdagstræningen er med fokus på teknik-øvelser og intervalløb (alle kan være med - alle bliver presset ift eget niveau). 
Søndagstræningen handler om at få nogle kilometer i benene og foregår i minimum 5 tempogrupper i tempo 5:00/km, 5:30/km, 6:00/km, 6:30/km og 7:00/km.
Der kan være mulighed for at oprette end hurtigere gruppe end 5:00/km på dagen, hvis der er behov.

Læs mere om koncept og distancer her: https://cphhalf.dk/faellestraening
Tag meget gerne en ven, familie eller kollega med.

Mødetid og -sted: 

Søndage: kl 9.00 på den store P-plads ved Idrætscenteret.
Onsdage: kl 19.30 ved FC Nakskov (den gamle sportshal).


Alle er velkomne :) 

For yderligere info - kontakt Christian på tlf 51891868